Tine Lindhardt

I disse dage søger en gruppe irakere kirken. De er i en ulykkelig situation og er kommet til kirken for at søge det kirken kan give: trøst og lindring, Guds ord, håb. Skal kirken lukke dem ind?

Ja. Det mener jeg.

Når mennesker opsøger kirken, skal kirken selvfølgeligt være der for dem. Det gælder ikke mindst mennesker der er i nød, – som er urolige og bange.

Kirken kan ikke ændre politiske beslutninger. Det politiske ligger i folketinget. Det er en del af den danske tradition, at det er sådan – og efter min opfattelse er det en god måde at indrette sig på.

Kirkens opgave, når mennesker søger den, er derfor at give ord til afmagten, ord til bøn, tro og håb – ikke kirkens ord, men Guds. Sådan har det været igennem århundreder – at man har søgt kirken og kan søge tilflugt i den, når man er i en presset situation.

Det er klart at mennesker ikke kan blive i kirken for altid. Ligeså klart er det også at man må tage hensyn til at kirken også skal bruges til gudstjenester og kirkelige handlinger.

Men udgangspunktet er at når mennesker opsøger kirken, skal den være der for dem, når de banker på døren.

I øvrigt finder jeg det uheldigt at man finder det nødvendigt at sende mennesker hjem, som har været i landet så længe som mange af irakerne. – Det være sagt som en personlig tilføjelse.

Dette indlæg var indsendt den tirsdag, maj 19th, 2009 kl. 00:17 og gemt under Ikke kategoriseret. Du kan følge alle svar på dette indlæg via RSS 2.0 feed'et. Du kan indsende en kommentar, eller linke tilbage fra din egen side.